"Som besøgsven oplevede jeg mange ældre, der tilbragte meget tid alene og bekymrede sig om alle de praktiske gøremål, de ikke længere mestrede i deres hverdag."
Om Hjemmestøtten
Har du svært ved at klare hverdagens små opgaver på grund af alder eller helbred? Måske er du endda lidt bekymret for, at du ikke kan blive boende hjemme? Sådan skal det ikke være! Du fortjener en god hverdag, hvor du kan blive i dit eget hjem, så længe du vil. Netop derfor har jeg etableret Hjemmestøtten Danmark, hvor jeg klarer alt det praktiske, du ikke længere magter.
Du får kompetent og nærværende hverdagsstøtte
Jeg har været besøgsven i mange år, fordi det gør mig glad at hjælpe ældre mennesker. Samtidig er jeg udlært kok med tyve års erfaring med professionel rengøring og bogholderi fra et dansk byggefirma. Min erfaring sikrer, at jeg forstår din situation – samtidig med at jeg har kompetencerne til at hjælpe dig rigtig godt.
Det kan jeg hjælpe dig med:
Rengøring, oprydning og let havearbejde
Indkøb af dagligvarer samt madlavning i kokkekvalitet
IT-støtte til at betjene mobiltelefon, computer og digitalpost m.m.
Transport, når du skal til læge, behandler – eller besøge Borgerservice eller til møde i kommunen
Hjælp til at afholde arrangementer hjemme for familie og venner
Hjælp til besøg og arrangementer, så du kommer trygt og sikkert frem og tilbage
Bo trygt i dit eget hjem så længe som muligt
Som besøgsven oplevede jeg mange ældre, der tilbragte meget tid alene og bekymrede sig om alle de praktiske gøremål, de ikke længere mestrede i deres hverdag. Derfor kommer jeg altid med et smil og glæder mig til en samtale med dig, hvor vi taler om stort og småt – og ikke mindst de praktiske opgaver, du ønsker hjælp til. Mit mål er altid at skabe glæde og fuld tilfredshed med den indsats, jeg yder dig. Når jeg har været hos dig, skal du have følelsen af, at du har haft en god ven på besøg, der har ydet dig den rette hjælp. Min støtte skal skabe glæde i hverdagen, så du kan blive i eget hjem længst muligt.
Altid som aftalt
Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg ved, at jeg kommer i dit hjem. Derfor kan du forvente, at jeg holder mine aftaler, så du aldrig skal vente forgæves. Desuden lægger jeg vægt på klar og ærlig kommunikation. Det sikrer, at du ved, præcis hvad du får, når du indleder et samarbejde med mig.
Sådan foregår vores samarbejde
Kontakt mig og få en snak i dag. Det er vigtigt for mig, at du har det godt med tanken om, at jeg kommer i dit hjem. Derfor er du meget velkommen til at sende en mail til: sveta@hjemmestoetten.dk – så ringer jeg til dig. Det er selvfølgelig gratis og helt uforpligtende. Først efter samtalen beslutter du, om jeg skal hjælpe dig.
Vi lægger en plan, der matcher dit behov. Sammen lægger vi en plan for, hvordan du får den hjælp, der matcher dit behov. Jeg samarbejder med din nærmeste familie, kommune samt læge og myndigheder, hvis du ønsker det.
På aftalt dato og tidspunkt kommer jeg på første besøg. Jeg løser opgaven præcis som aftalt, så du kan føle dig godt tilpas derhjemme.